Knudshoved fuglestation 30/9-2016

Så er der vejrskifte igang

Efter 3 dage (tirs – tors) i Vejers, for at spotte havfugle, er jeg atter tilbage på sikker jord. Ikke så meget blæst/kuling og sandflugt. Vejers gav dog sodfarvede skråper, store stormsvaler og kjover, både almindelig og storkjove, men nok om det.

Jeg var på Knudshoved kl. 08.45 – 13.00. Der gav et okay træk af engpiber 420 og grønsisken 172. Der var ingen rovfugle i spil, men sigten var også mellem 6-9 km.

Kratluskeriet gav intet bemærkelsesværdigt.

Dagen i morgen:

byvejr_dag1

Vind i SV og rimelig vindforhold bør kunne give noget træk af sig. Der er lige 2 parametre som skal spille i plus. Sigtbarheden og vejret over Sjælland og det sydlige Sverige. Dis og regn dræber nemlig fugletrækket i de lyse timer (også om natten, men det kan give “fuglefald”, så der er småfugle i krattene :-))

Jeg er på post fra 07.30 og ser hvad dagen bringer :-). Starter nok omkring sydmolen/fyrmesterlunden for lige at nærstudere evt træk og retning. Omkring 10-11 tiden, forskyder jeg nok ud på Slipshavns enge for at tjekke rovfugletrækket. Måske det følger broen stringent, men så flytter observatøren sig da bare 😉

Vi ses derude

Eske

Observatør

Forfatter Eske

Fuglekikker "Birder" om en hals. Har set på fugle siden 1973. Kører gerne land og rige rundt, for at se en ny art.

Skriv en kommentar